Vi søger en helt særlig person til vores finans-team

Kære nye kollega i regnskabsteamet

Vi har mange ting, vi kan tilbyde dig: søde kollegaer, spændende arbejdsopgaver, en unik kultur, et dynamisk internationalt forretningsmiljø, sjove & specielle sociale arrangementer, en velfungerende økonomifunktion, Halima der forkæler os hver dag, et lækkert og eksklusivt kontormiljø, udsigt til operaen og Mastekranen på Holmen, 10 minutters gang til metrostationen Orientkaj, vores maskot blæksprutten TW Heart, etc. etc. etc.

Det er dog svært at beskrive det særlige ”os”, og derfor har vi lavet en lille appetitvækker til dig.

Hvordan passer vi til dig – og du til os?

Det vigtigste for os er, at du passer godt til finans-teamet og kulturen i Copenhagen Merchants Group. Så hvad kendetegner dem, der trives hos os? Først og fremmest skal man kollegialt byde ind med sig selv. Og det er vigtigt, at man trods de faste opgaver der følger stillingen, trives i en dynamisk hverdag der ofte byder på mangeartede opgaver. Vi har vækstet i mange år, og gør det forsat – så man trives også med at skabe strukturer og processer, hvor der ikke er sådanne. Sidst men ikke mindst så er man løsningsorienteret, og ved hvornår det skaber værdi at være pragmatisk.

Hvad bliver dit ansvarsområde og dine opgaver?

Helt konkret bliver du ansvarlig for 5 selskaber i koncernen. Her vil du arbejde med daglig bogføring og betalinger, afstemning af banker, mellemregninger, debitorer, kreditorer, intercompany, elimineringer af intercompany, forberedelse af månedsbalancer og hensættelser, anlæg inkl. afskrivninger og rejseafregninger, klargøring af regnskab til revisor, mv. Du bliver også involveret i udviklingsprojekter, bliver backup på forskellige systemer og håndterer moms/EU-moms sammen med vores momsspecialist Susanne.

Hvordan ser succes ud for dig og din rolle?

Din familie og venner vil opleve, at du er glad og stortrives socialt i teamet og i organisationen som et hele. Forretningsmæssigt har du hånd i hanke med alle de operationelle økonomifunktionsforhold for de selskaber du har ansvaret for – og der er tillid til det. Vores regnskabschef Kenn oplever støtte og sparring. Og så oplever hele huset, at du som alle andre, bidrager positivt til vores særlige kultur.

Hvad kommer du med?

Du arbejder i dag i en økonomifunktion, og har solid erfaring med et bredt udsnit af de typiske opgaver indenfor bogholderi og regnskab og kan genkende dig selv ift. de beskrevne opgaver. Det vil være dejligt, hvis du har erfaring fra arbejde i en international virksomhed, og meget gerne inden for handel/trading, transport eller shipping. Du behersker dansk og engelsk i skrift og tale, og så er det lidt vigtigt, at du er skarp i Excel.

Hvilke ulemper er der?

Vi har selvfølgelig lidt svært ved at se ulemperne. Men vi ved, at det for nogen ikke fungerer med kontorplads i et åbent kontormiljø. Og bor man uden for Storkøbenhavn og uhensigtsmæssigt ift. S-togs- / metronettet, så kan transporten til kontoret være en udfordring. Og har man et stort behov for altid at kende sin arbejdsdag, når man møder ind, så er Copenhagen Merchants nok ikke det rette sted. Men ellers ser vi ikke så mange ulemper ...

Så hvad skal du gøre, hvis du er nysgerrig på mere?

Vi tager løbende kandidater ind til samtale, så send gerne dit CV før end senere. Du er velkommen til at medsende en ansøgning, en lille videohilsen, eller andet du tænker der vil give mening. De dokumenter du sender, skal være i PDF. Har du spørgsmål er du altid velkommen til at ringe til din mulige nye kollega, Kenn Christensen på 39 96 53 10.

Link til teksten som pdf

Du kan sende din ansøgning til career@copmer.com. Vi ser frem til at høre fra dig.